Aktivitetstilbud

Vi bestræber os på at være et levende sted, hvor der er rart at være. Hvis du har lyst til og behov for at komme af sted til et aktivitetstilbud, er du velkommen til at kontakte os i aktivitetscentret.

Vi giver tilbud til borgere, der har brug for aktiviteter, som er tilrettelagt efter individuelle behov, og vi har hus og hjerterum til selvkørende aktiviteter, hvis du skulle mangle et sted at være med en aktivitetsgruppe.

Tilbuddene er rettet mod pensionister og efterlønsmodtagere.

Åbne aktiviteter

Åbne aktiviteter er tilbud, der er oprettet og styres af deltagerne selv eller af frivillige.

Åbne arrangementer kan f.eks. være udflugter, bankospil og fester m.m.

Her er det sociale samvær i højsædet, og vi glæder os til at se dig.

Skulle du have lyst til at starte en aktivitet op, men mangler et sted at være, er du velkommen til at kontakte os i trænings- og aktivitetscentret på tlf. 8915 2734.

Aktiviteter du kan visiteres til

Den enkelte borger bliver visiteret efter egne behov og ønsker.

Aktivitetstilbuddene er tidsafgrænsede til ca. tre måneder.

Kontakt personalet på tlf. 8915 2734. De vil være behjælpelige med at finde et tilbud, der passer til dig.

Tilbud til borgere med demenssygdomme

I Træning og Aktivitet Syd har vi brede og mangeartede tilbud til borgere med demens. Tilbuddene tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Vi har bl.a. forskellige tilbud med træning, som foregår både indendørs og udendørs. Vi har også tilbud, som med en kombination af fastholdelse af hverdagsliv og socialt samvær danner ramme for en god stund for borgeren.

Tilbuddene er placeret på eller med udgangspunkt i forskellige trænings- og aktivitetscentre.

Du er velkommen til at kontakte medarbejderne i trænings- og aktivitetscentret på tlf. 8915 2734 for at høre nærmere.

Du kan også kontakte demenskoordinator Mette Bennedsgaard på tlf. 8915 2876.