Faciliteter på Plejecenter Tirsdalen

På Plejecenter Tirsdalen har vi dejlige faciliteter ude og inde, som giver mulighed for aktiviteter og socialt samvær.

På Plejecenter Tirsdalen har vi en café, hvor der er mulighed for hyggeligt samvær - både med andre beboere og pensionister fra lokalområdet, som kommer og spiser i caféen.

Vi har fire gårdhaver med let adgang til de store græsarealer, der omgiver plejecentret.

Vores udeområde har flere hyggekroge med siddepladser, smukke blomster og et springvand, som der af og til svømmer ænder rundt i.

Plejecenter Tirsdalen huser også en sundhedsklinik, som er åben for alle borgere i Randers Kommune.