Mad og café

Læs om caféen på Plejecenter Tirsdalen, som er åben for alle pensionister i lokalområdet, og dine muligheder for forplejning som beboer på centret.

Alle pensionister fra lokalområdet er velkomne til at spise og deltage i hyggeligt samvær i caféen på Plejecenter Tirsdalen.

Caféen tilbyder bl.a. smørrebrød, sandwichs og salat.

Det er ikke nødvendigt at forudbestille maden. Du møder blot op og vælger, hvad du har lyst til.

Du kan bestille specialkost og diætmad i caféen. Vi har tilknyttet en ernæringsspecialist, som kan give dig gode råd om kost og ernæring. Hvis du gerne vil tale med ernæringsspecialisten, skal du ringe til caféen.

Kontakt og åbningstider

Forplejning til beboere

Forplejning i plejeboligerne

Hvis du bor i en plejebolig, kan du købe fuld forplejning. I fuld forplejning indgår hovedmåltider og mellemmåltider inkl. drikkevarer, dog uden kapsel- og propvarer.

Prisen for fuld forplejning er 3.940 kr. om måneden. Beløbet trækkes via din pension. Hvis du er væk ved mere end tre på hinanden følgende måltider, får du refunderet det beløb, som døgnprisen udgør.

Du kan få specialkost og diætmad, hvis du f.eks. er småtspisende, har udfordringer med undervægt/overvægt, ønsker livsstilsændringer, har diabetes eller har allergi.

Forplejning i ældreboligerne

Hvis du bor i en ældrebolig kan du vælge at købe fuld forplejning som beskrevet ovenfor.

Du kan også vælge selv at lave mad, købe mad i caféen eller få leveret mad fra Madservice Kronjylland.

Hvis du skal have leveret mad fra Madservice Kronjylland, skal du dog først visiteres til dette. Kontakt Visitationsenheden for at blive visiteret til madservice.