Indflytning på Plejecenter Tirsdalen

Læs hvordan indflytning foregår, og hvad du og dine pårørende selv skal sørge for.

Inden indflytningen skal du sørge for:

Vi vil meget gerne besøge dig i det hjem, du skal flytte fra, da vi gerne vil præsentere os og høre, hvad der er vigtigt for, at du fortsat kan have et godt hverdagsliv. Vi vil bestræbe os på, at de medarbejdere, der besøger dig, er dem, der tager imod dig den dag, du flytter ind på Plejecenter Tirsdalen.

På indflytningsdagen

Ved indflytningen får du mod kvittering tre nøgler til din bolig. Nøglerne udleveres af pedellen.

Den dag du flytter ind, vil du blive præsenteret for medarbejderne og dine nye naboer.

Vi anbefaler, at du flytter ind om dagen. Vi vil gerne tage godt imod dig og dine pårørende, og der kan være nogle praktiske ting, som er lettere at klare i dagtimerne, når der er flere medarbejdere på arbejde.

Du og dine pårørende står selv for indflytning af møbler, udpakning og ophængning af lamper, gardiner, billeder og lignende.

Din bolig skal indrettes, så der er plads til, at personalet kan yde den hjælp, du har behov for. Vi vejleder derfor gerne om indretningen af din bolig.

Vi anbefaler, at du ikke har gulvtæpper, da det giver risiko for fald. For sikkerhedens skyld anbefaler vi også, at du får et godt loftslys og anden god belysning, og at alle løse ledninger fastgøres. Hvis dine lamper bruger elpærer, bør du altid have ekstra liggende.

Det skal du have med

Når du flytter ind på Plejecenter Tirsdalen, skal du have alt det med, som du har brug for. Det gælder:

  • møbler
  • gardiner
  • lamper
  • lidt service og duge
  • dyne, pude, sengetæppe og linned
  • alt til personlig pleje
  • toiletpapir, køkkenrulle, karklude og viskestykker
  • engangsvaskeklude
  • håndklæder
  • affaldsspand til både bad og køkken
  • toiletbørste
  • kropstermometer
  • dine personlige hjælpemidler
  • støvsuger
  • WC-rens - svanemærket
  • opvaskemiddel - svanemærket.

Kontaktperson

Du får en primær kontaktperson, når du flytter ind. Det betyder dog ikke, at du kun får hjælp af kontaktpersonen. Du kan også bede de øvrige medarbejdere om hjælp.

Din kontaktperson laver aftaler med dig om:

  • samarbejdet med dine pårørende
  • det praktiske daglige arbejde
  • kontakt til eksterne samarbejdspartnere, hvis der er behov for det.