For pårørende
Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.
Forventninger til pårørende
Inden indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren med:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten
- at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
- at betale indskud og den første måneds husleje
- at bestille en flyttebil eller lignende
- at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
- at melde flytning.
Under indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:
- sætter møbler på plads
- hænger billeder, gardiner og lamper op
- lægger personlige ejendele på plads
- hjælper med at indrette boligen.
Efter indflytning
Vi forventer, at du hjælper med praktiske opgaver, f.eks.:
- at administrere beboerens økonomi
- at stryge, rense og reparere beboerens tøj
- at hænge jule- og påskepynt op og tage det ned igen
- at ledsage beboeren til arrangementer
- at ledsage beboeren til undersøgelser, tandlæge og læge
- at vaske op efter dig selv ved besøg.
Kontakt til personalet
Vi holder en forventningssamtale to til fire uger efter, at beboeren er flyttet ind, hvor vi aftaler, hvordan vi kommunikerer bedst med hinanden.
Beboeren har to kontaktpersoner. Du og beboeren bliver præsenteret for kontaktpersonerne, når beboeren flytter ind.
Følg med i aktiviteterne på centret
Centerlederen sender nyhedsbreve til dig, hvis du er skrevet på vores mailliste. Du bliver tilbudt at blive skrevet på maillisten, når beboeren flytter ind.